Der er mange fordomme om ADHD – vi forsøger at nedbryde dem ved at udbrede viden om dette handicap

A’et står for Attention = Opmærksomhed
D’et står for Deficit = Underskud (eller manglende overskud)
H’et står for Hyperactivity = Hyperaktivitet (eller indre rastløshed)
D’et står for Disorder = Lidelse

ADHD er en diagnose, som stilles til både børn og voksne, som har problemer med hyperaktivitet, impulsivitet og/eller uopmærksomhed. ADHD er et neuropsykiatrisk handicap, der kan behandles med både psykoterapi og medicin.Udtrykket DAMP har tidligere været anvendt (hovedsagligt i skandinavisk litteratur) for at beskrive de patienter, der har betydelige motoriske problemer ud over ADHD diagnosen. Dette udtryk er nu mere eller mindre udfaset og erstattet med ADHD.

ADD er ADHD uden hyperaktivitet. Disse børn er ofte mere rolige end børn med ADHD diagnosen, og det kan derfor tage længere tid at stille en ADD diagnose og dermed igangsætte den nødvendige behandling.

Mennesker med diagnosen ADHD har ofte andre neuro-psykiatriske lidelser såsom Tourette syndrom, Aspergers eller OCD. Symptomer på autisme kan også være til stede.

Udover rene indlæringsproblemer indebærer impulsiviteten også, at det kan være svært at fungere optimalt i sociale situationer. Dette kan i sidste ende føre til stigmatisering og udelukkelse i sociale sammenhænge. For børn kan det betyde et knæk for livet. Derfor er det ved mistanke om ADHD vigtigt, at personen undersøges af en psykiater, og at en evt. diagnose kommer frem i lyset. Derefter kan de rette tiltag foretages og en behandling skræddersys, så vedkommende kommer til at fungere så optimalt som muligt.

Det er vigtigt at påpege, at mennesker med ADHD ikke på nogen måde har en lavere intelligens end andre. Det er deres handicap, som gør det vanskeligt for dem at fastholde koncentrationen og dermed bliver indlæring ofte problematisk.

Der er forskellige forklaringer på, hvordan ADHD opstår. Den stærkeste årsag er arvelighed. Andre årsager kan være af social og miljømæssig art, og endvidere tyder det på, at der er forskellige risikofaktorer forbundet med graviditet og fødsel, som kan have betydning. Nogle undersøgelser peger på, at stofmisbrug og underernæring under graviditeten kan påvirke udviklingen af ADHD.

En ufuldkommen funktion af hjernens ”ledningssystem”, hvor mangel på centrale transmitterstoffer (dopamin og noradrenalin) er udtalt, kan påvirke aktiviteten i forhold til impulskontrol, planlægning og koordinering (de såkaldte udøvende funktioner).

Tidligere mente man, at børn voksede fra diagnosen ADHD, men i dag ved vi, at mange fortsat vil have et handicap i deres voksne liv. Det har medført, at flere og flere voksne ønsker at blive undersøgt for AHDH for at søge en forklaring på deres vanskeligheder.

Hvordan viser
ADHD sig hos børn

Vi ser på, hvilke problemer børn med ADHD ofte står over for.

Hos førskolebørn er det dominerende problem ofte hyperaktivitet. Børnene er i konstant bevægelse - de hopper, løber og klatrer langt det meste af tiden. Samvær og leg med de andre børn er problemfyldt, og der er mange konflikter. Humørsvingninger og små frustrationer kan let føre til store raserianfald. Børn med ADHD er ofte meget krævende for deres omgivelser pga. deres impulsive og uforudsigelige adfærd.

Når børnene kommer i skolealderen har de ofte svært ved at yde de samme præstationer som deres skolekammerater. De er lang tid om at komme i gang med opgaven og ydermere forstyrres de let af deres omgivelser. De springer så at sige "fra tue til tue". Børn med ADHD har svært ved at lytte efter og modtage instruktion fra lærerne. Mange har svært ved at sidde stille og bliver derfor et forstyrrende element i klassen for både lærer og de andre elever.

Børn diagnosticeret med ADD er ofte meget sky og kan virke som "dagdrømmere". De er passive og har svært ved at afslutte deres opgaver. Da disse børn ofte er mere rolige end børn med ADHD diagnosen, kan det tage længere tid at stille en ADD diagnose og dermed igangsætte den nødvendige behandling.

Et fællestræk ved begge diagnoser er, at de mange problemer med lavt selvværd, angst og bekymring. Derfor betyder tidlig diagnosticering også muligheden for behandling, hvilket kan hjælpe disse børn til at genoprette et godt forhold til deres kammerater i forskellige sociale sammenhænge. Dette er essentielt for at fungere optimalt i løbet af skoletiden.

Læs mere om ADHD hos børn